I tæt samarbejde med Panton-boet - særligt enken Marianne Panton - har Verpan erhvervet produktions- og salgsrettighederne til en stor del af Verner Pantons designs. I 2003 blev produktionen af belysning igangsat, og i 2010 blev en møbelserie tilføjet. En løbende proces med at udvælge produkter fra den enorme skatkiste af Pantons værker vil bringe mange flere emner til live igen.
Alle Verpans produkter fremstår som nogle af de mest elegante og mindeværdige blandt Verner Pantons designs. Produkter der skaber liv, lyd, bevægelse, farve og lys - design der tilfører værdi til den visuelle verden omkring os.